Anmeldelse af Lone Theils “Pigerne fra Englandsbåden”

Lindhardt & Ringhof

Nora er bosat i London og er udsendt korrespondent for ugemagasinet Globalt.

På vej hjem fra et interview standser hun og fotografen Pete ved Brine, en lille engelsk kystby. I et butiksvindue falder Nora for en gammel kuffert, som hun køber til samlingen derhjemme.

Kufferten viser sig at indeholde en stak gamle poloraidfotos af unge piger. Hvert billede viser en ung pige op ad en mur eller væg, pigen med blikket mod fotografen.

Ét af billederne skiller sig ud fra de andre, her er der to piger og på et skilt i baggrunden står der “vogndæk 2”.

Billedet sætter gang i Noras tanker, og da hun næste dag spiser frokost med gymnasiekammeraten Andreas, som hun ikke har set i mange år og som er i London for at deltage i et kursus hos Scotland Yard, finder de ud af, at det er de savnede piger fra Englandsbåden; pigerne forsvandt sporløst i 1985.

Nora er nysgerrig og sætter sig for at finde ud af hvad der skete med dem. Hvem er alle de andre piger på billederne?

Sagen trækker tråde til Bill Hix, som sidder fængslet for mord og bortførelse af adskillige unge piger.

Ikke alle er lige begejstrede for Noras opklaring, og hun udsætter sig selv for stor fare – selv om hun har både Andreas og Scotland Yard i ryggen.

Et fint plot og en meget spændende bog. Især den sidste fjerdedel, som jeg slet ikke kunne læse hurtigt nok. Slutningen læste jeg med bankende hjerte og svedige hænder.