Om

Velkommen til Frk. Bogorm

Måske er det første gang, du er her. Måske har du været her før og kan slet ikke genkende noget? Jeg har flyttet bloggen til WordPress og købt domænet frkbogorm. Jeg har blogget siden 2011 og du kan finde en stor mængde boganmeldelser her.

Frk. Bogorm handler også om meget andet end bøger: Hunde, heste mænd og andre dyr. Betragtninger om livet og det dér med at blive ældre.

Jeg er 40+ (++)  i starten af halvtredserne og læser romaner, krimier og andet skønlitteratur. Jeg er ikke til YA, fantasy og hvad det nu ellers altsammen hedder.

Jeg har en fortid i bogbranchen, jeg er udlært boghandler og legede bibliotekar som lille; havde klistret lomme til lånerkort og stempler ind i mine bøger.

Nu arbejder jeg om skolelærer – og får slet ikke læst så meget som jeg gerne ville.