Engelsk krimi når det er bedst

Det tog mig ikke lang tid at læse denne fremragende krimi, som jeg hapsede med hjem en lørdag fra boghandelen. Altså jeg stjal den ikke, det var et læseeksemplar som lå i frokoststuen!

Jeg er megafan af Ann Cleeves, som jeg har rørt ved og er blevet fotograferet med, engang til en krimimesse i Horsens. Men nok om mig og min fetish.

“Døden på stranden” er første del i en helt ny serie – du kender måske allerede serien om Vera og den om Shetland? Begge er filmatiserede og er blevet vist på DR. Og absolut værd både at læse og se – gerne i den rækkefølge! Denne bog er også på vej som tv serie.

Matthew Venn er vores nye hovedperson i North Devon serien. Han er kriminalbetjent og hans to nærmeste underordnede er den irriterende Ross May (med den veltrænede krop, flotte kone og trælse evne til at bruge sin energi andre steder end på jobbet) og Jen Rafferty, skarp alenemor der nu, hvor børnene er store, tager revanche for den tabte ungdom og drømmer om at finde en mand.

Matthew selv er gift med Jonathan, der driver “Woodyard” som er et dagcenter med en vigtig rolle i bogens handling.

Bogen starter en formiddag, hvor der bliver fundet et lig på stranden, ikke langt fra Matthew og Jonathans hjem. Matthew har lige været til sin fars begravelse – overværet, ville være et bedre ord. Matthews familie er nemlig med i en sektlignende religiøs bevægelse, Barumbrødrene, – Matthew er udstødt, for homoseksualitet og trang til fritænkning er ikke ligefrem velset i de kredse.

Liget af en mand findes altså på stranden ved Crow Point og vores hovedperson hidkaldes. Man får fastslået hans identitet – han har forbindelse til Woodyard, han bor til leje hos to kvinder, der også arbejder på centeret.

Sideløbende møder vi den ældre enkemand Maurice, hvis hjemmeboende datter Lucy har Down syndrom og hver dag tager til dagscenteret Woodyard. Lucy fortæller sin far om denne her mand, der hver dag sætter sig ved siden af hende i bussen og giver hende slik…

En pige med Downs forsvinder…

Min mening:

Jeg var virkelig godt underholdt og fanget under min læsning af bogen. Som altid beskriver Ann Cleeves det engelske landskab så smukt og forførende, at jeg får lyst til at drage afsted. Hun formår at gøre det meget fint, ingen lange beskrivende passager, man får lyst til at springe over for at komme til krimi-delen. Persongalleriet er stort og levende og indeholder lidt af hvert: en farverig kunstner, en millionær, en hjælpepræst, en enerverende politimand, en livlig og klog kvinde, ældre mennesker, personer med handicaps og sidst, men ikke mindst, en hamrende sympatisk, homoseksuel kriminalbetjent uden hang til hverken druk eller stoffer, som jeg glæder mig meget til at lære nærmere at kende.

Dette er IKKE en hæsblæsende tju-bang krimi.

Ny trend?

Det er den anden krimi, jeg har læst inden for kort tid, hvor hovedpersonen er homoseksuel. Det er måske en ny trend? – vi har haft så mange med alkohol- og stofproblemer, komplicerede forhold til eks-koner og selvødelæggende adfærd. Jeg finder det dejligt forfriskende, og måske en anelse politisk korrekt?

Du kan læse min anbefaling af Ann Cleeves “Blå luft” tilbage fra 2014 her