Anmeldelse af Jo Nesbøs “Sønnen”,
forlaget Modtryk
 |
| Udgivet 21.3.14, 442 sider
|
Glæden var stor, da denne tykke krimi landede i min postkasse. Jeg ÆÆÆLSKER Jo Nesbøs bøger og har læst dem alle sammen. Headhunterne var jeg ikke så begejstret for, da jeg er mere eller mindre afhængig af Harry Hole, og den var uden ham.
Så jeg var noget spændt, da jeg gik i gang med “Sønnen” – for det er også en roman uden for nummer. Her er ingen Harry Hole.
Men efter et par sider havde jeg glemt alt om min Harry Hole.
Savnede ham overhovedet ikke gennem én eneste af de 442 sider!
Jeg forstår det ikke? Hvordan kan Jo Nesbø skrive så fantastisk? Manden er mere eller mindre genial, efter min mening.
Hovedpersonen Sonny Lofthus er narkoman. Han har siddet i fængsel de sidste 12 år, afsoner for mord han ikke har begået, men har tilstået at have begået. Han er heroinafhængig, og har indgået en aftale (med korrupte personer fra bl.a. fængselsvæsenet) om at de forsyner ham med stof i fængsel, mens han afsoner i stedet for de rigtige mordere.
Det hele blev ham ligegyldigt, da hans far begik selvmord. Faren var Sonnys store helt, politimand og tog altså sit liv, da han blev afsløret i korruption.
Sonny har en helt særlig status i fængslet. Andre indsatte bekender deres synder for ham og er af den opfattelse, at han kan give dem syndsforladelse og helbrede ved håndspålæggelse.
Sonny virker til at have affundet sig med skæbnen, indtil en indsat fortæller ham, at Sonnys far ikke begik selvmord – men at han blev myrdet.
Sonny flygter fra fængslet, fast besluttet på at tage hævn og rense sin fars navn.
Vores anden hovedperson er viceinspektør Simon Kefas. Han er sympatisk. En anelse træt men meget regelret. Han skal fange Sonny, der hurtigt trækker et blodigt spor gennem Oslo.
Det er mærkeligt, som man kan fatte sympati – og komme til at holde med – en koldblodig morder.
Men Nesbø er så raffineret, at man ikke aner, hvad man har gang i, før det er for sent.
Jeg vil ikke afsløre mere, men kun råde dig til at læse bogen.
Genialt plot og karakterskildringer.
Åndeløs spænding krydret med medmenneskelighed .
Køb den, lån den bare du læser/hører den.
Hvis jeg havde fundet ud af at give fine stjerner, havde Nesbø igen fået fuldt hus. Jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig.
PS: Hvis du følger dette link, kan du læse et uddrag af bogen…