Og for et stykke tid siden læste jeg Nesbøs den nyeste.
Hvad kan jeg sige? Jeg er en stor stor fan af Nesbø, og har elsket alle bøgerne om Harry Hole. Også denne her.
Efter den traumatiske episode i “Snemanden” kommer Harry nu hjem til Norge igen, efter at have boet adskillige år i Asien.
Harry Holes evige kærlighed Rakel har brug for hans hjælp. Uden at hun har bedt om den, kommer Harry hende til undsætning, da hendes søn Oleg er anklaget for mord.
Oleg skulle angiveligt have skudt en anden fyr, under et skænderi om stoffer.
Man bliver voldsomt trist over Olegs skæbne, og forstår Harrys skyldfølelse og del i knægtens deroute.
Harry forsøger at finde ting, der kan modbevise Olegs skyld. Men det er svært.
Vi kommer langt ind i Oslos underverden, med prostitution og narko. Lurvede mennesker, som er villige til hvad som helst, bare for at få det næste fix.
Det er lidt deprimerende læsning, men man aner lys forude – især for Harry og Rakels fremtid.
Jeg elsker Harry Hole. Og Jo Nesbø. Og hele serien kan absolut anbefales. De bør altså – uanset hvad forlaget hævder – læses fra en ende af.
Til nød kan man starte med “Snemanden” (den forrige) og så gå tilbage, hvis man får lyst til at vide mere om Harry.
Og det får man.
Jeg kneb lige en lille tåre (pinligt), da jeg blev færdig med bogen 3 sekunder før jeg skulle af toget.
NB: Den er ikke ligeså voldelig og blodig som “Panserhjerte”.