Har netop konsumeret denne dejlige bog.
Den foregår i Grækenland, nu og tilbage fra 1939 til 1957.
Den unge kvinde Alexis, hvis hemmelighedsfulde mor er født og opvokset på Kreta, er i Grækenland på ferie med sin kæreste.
Hun rejser alene til Plaka, for at undersøge familiens fortid. Udfor Plaka ligger øen Spinalonga, som tidligere blev brugt som Kretas spedalskhedskoloni.
Alexis mødes med Fotini, moderens gamle barndomsveninde, som på moderens opfordring fortæller Alexis hele hendes families historie.
Hvordan mormoderen døde som spedalsk, og om kærlighed og venskab og krig og trænglser.
Man glemmer helt Alexis og bliver grebet af denne historie.
Den er virkelig rørende og velskrevet, og en anelse for sød. Alle vores kvindelige hovedpersoner er smukke; enten som Venus (det står der altså) eller bare som ind i helvede. Altså dem, der ikke er vansirede af spedalskhed.
Alle mændene muskuløse og lækre. Men ok. Sådan er det måske i Grækenland. Og det irriterer ikke så meget, at man ikke gider læse den. Og romantik er jo altid dejligt – især i bøger.
En dejlig roman på blæsende efterårsdage, til dig, der er kørt lidt død i krimier. Her er også meget død, men mere af den spedalskrelaterede slags. Og et enkelt mord…