Her i vores nye hjem har vi pludselig fået en masse kanaler. Før havde vi en letpåvirkelig stueantenne, som blev sørgelig berørt af forbispadserende katte, blæst og hvis man skiftede stilling i stuen.
Men der er altså ulemper:
Lige nu sidder min datter og ser “Fristet”.
Jeg sidder i køkkenet og brækker mig af forargelse.
Jeg kan Gudskelov ikke se det, men jeg kan høre det – og hvor er det skræmmende!
En eller anden fyr med fistelstemme tuder som en tøs.
Hvad fanden er det for noget møg at sende i TV?
Og jeg betaler endda licens. Klamt.
Er der noget at sige til at nutidens unge er mærkelige i hovederne (kommer det fra den 90-årige her)???
Med alt det ufatteligt dårlige TV, de ser.
Jeg tvinger hende jævnligt til at se TV Avis. Men den med P4 hopper hun ikke på….