Gerald Murphy fødes i slutningen af 1800-tallets New York og vokser op i en kold og hjerteløs familie, hvor livet som dreng ikke er nemt. Hans eneste ven er hunden Pitz, som efter et år bliver forvist til at bo i haven og Gerald forbydes at have kontakt til den.  Det knuser Gerald hjerte, for hunden var hans eneste kilde til kærlighed og glæde. 

Heldigvis bliver han kort efter sendt på kostskole.

Senere arbejder han i faderens firma, i en unødvendig og dødkedelig stilling, fordi faderen ikke tror på Geralds evner.

Sara bliver Geralds redning, de to er som skabt for hinanden og udvikler sig i hinandens selskab, flytter fra USA til Frankrig, hvor de bosætter sig i “Villa America” ved den franske  Riviera, som bliver tilflugtssted for 1920érnes kunstnere, deriblandt parret Fitzgerald, Picasso og Hemmingway.

De får en flok børn, og Gerald formår at blive en bedre og mere kærlig far, end hans egen var.

Han bliver selv en rimelig anerkendt kunstmaler, og livet for ægteparret Murphy forløber som én lang og god drøm. Der holdes fester, (hvor F.Scott Fitzgerald og hans kone Zelda ofte brillerer med berusede ægteskabsdramaer), hygges med børnene, læses litteratur og nydes kunst.

En anden vigtig person i historien, som er blevet til efter grundig research, er amerikaneren Owen.

Han er en ung pilot, som under krigen fløj for Frankrig og er blevet hængende. En skandale, da han var ganske ung, gjorde, at han blev nødt til at forlade hjemmet i hast.

Owen er en stille mand, køn og vellidt og han bliver en del af kredsen omkring Sara og Gerald, som begge holder meget af ham.

Men alting får en ende. Stemningen i Villa America forandres. Den er knap så munter og sorgløs.

Man aner, at noget ubehageligt er under opsejling…

Mere vil jeg ikke afsløre her, i stedet vil jeg anbefale bogen til dig, der holder af drama, af at læse om forfattere og svundne tider.

Jeg måtte af og til kigge op fra bogen og spekulere over, hvad der mon var sandt og hvad der var fiktion, hvilket gjorde læsningen endnu mere interessant. Heldigvis er der bagerst i bogen forfatterens note, hvor hun redegør for, hvad der er fakta og hvad der er fiktion.

Liza Klaussmann skriver godt, beskriver personer og steder, så det nærmest står lyslevende for én.

Sara og Gerald Murphy er virkelige personer, Fitzgeralds “Blid er natten” er dedikeret til dem, og de var modeller for romanens Nicole og Dick Diver.