Sidder nu i sengen med pc’en på skødet og lugter af bål og brand. Weekenden gik pænt hurtigt.
Fredag lå jeg og læste til over midnat, selv om jeg burde have sovet. Men hver gang jeg lagde bogen fra mig, måtte jeg tage den op igen. Det var den her:
Lørdag morgen var jeg oppe kl.6. Mugede og fodrede hos hestene, og så pakkede vi ellers udstyr og heste sammen:
For at køre de få kilometer til Søsum, hvor vores lokale islænderrideklubs jubilæumsstævne skulle finde sted. Min hest har rødt bånd i halen, for at fortælle hun kan finde på at sparke, hvis en anden hest kommer for tæt på rumpen.
Det lykkedes mig at få en kvart bolle ned. Jeg var SÅ nervøs, jeg har aldrig redet stævne før. Og havde måske også lige glemt at træne til det…
Men stævnet var et hyggestævne, hvor alle var velkomne. Amatører som mere øvede.
Jeg havde en fantastisk dag. Jeg er ikke helt klar over, hvor mange ekvipager vi var. Men jeg synes vi var mange. Der var pyntet så fint op, lækker kagebod med kaffe og sodavand, og bare den mest behagelige og afslappede glade stemning. Jeg tror forskellen på islænder- og storhesteryttere er, at førstnævnte er mere afslappede og nede på jorden.
Nå. Men min hest havde vist misforstået noget. Hun troede vi var på Klampenborg Galopbane.
Det var vi ikke. Vi skulle godt nok også vise galop – men ikke i det (hæsblæsende) tempo og omfang, som vi gjorde.
Min hest er en lille turbojordfræser. Min mening om tempoet var hun fuldstændig ligeglad med.
Vi var inde på banen, som er en pænt stor ovalbane med 2 andre ryttere i V5, som er let 4 gang. Vi skulle vise skridt, trav, tölt og galop. I behersket (min bare) tempo Men Ösp kan ikke tåle at der er nogen foran hende, eller at blive overhalet. Så vi galoperede meget og meget hurtigt.
Men hun blev på banen og jeg blev på hesten. Og det var det vigtigste. Og jeg overvandt min skræk og havde en vidunderlig dag!
 |
| Foto af Søs Østergaard |
Vi kørte hjemmefra 8.30 og var hjemme igen 17.30. Efter aftensmad gik jeg i seng. Var dødtræt og glad og udmattet. Og troede egentlig jeg ville falde i søvn med det samme, men så fik jeg øje på den dér bog igen. Og så måtte jeg vente med at sove, til jeg havde læst den færdig. Rigtig dejlig bog, som der kommer en anmeldelse af en af dagene.