Også dårlige bøger her

Jo, jeg læser skam også dårlige bøger.
Eller rettere: Jeg begynder også på dårlige bøger, men så gider jeg bare meget sjældent læse dem færdig – og derfor hører I også meget sjældent om dårlige bøger her på bloggen.
Jeg synes livet er alt for kort til dårlige bøger og der ligger alt for mange potentielt gode bøger alle steder og venter med længsel på, at jeg med mine (efterhånden smårynkede) ivrige hænder skal samle dem op og begynde at læse i dem.
Det er også meget sjovere at fortælle om en skøn læseoplevelse og håbe at andre får lyst til at læse samme bog, fremfor at advare mod dårlige.
Må hellere lige nævne at jeg altså på ingen måde bliver belønnet for min begejstring for bøgerne.
Min mening om bøgerne er min helt egen.
Og bare for at bevise min tidligere påstand, kan jeg især huske “Et hjem til Frankie” som en lettere afskyelig bog.
Jeg håber ikke, det var min anmeldelse, der tog livet af Maeve Binchy.
Jeg har lige været gået i gang med “Manden fra Albanien” – den kunne jeg heller ikke lide. Ved ikke helt hvorfor. Hovedpersonen var hm… irriterende. Gabte så meget at jeg lagde den fra mig.
Sofie Sarenbrants “Uge 36” var jeg heller ikke videre begejstret over – ej heller Bille & Billes “Gudindens sidste offer”.
Men som regel læser jeg dem ikke færdig og derfor fortæller jeg ikke om dem…
Nå men alt dette kun fordi, du måske undrer dig over at jeg (næsten) altid er glad for bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.