Nu er jeg gennem et stykke tid stødt på artikler om sprog i børnebøger/børnesange og politisk korrekthed.
Både her og der og alle vegne.
Politisk korrekthed er pissekedeligt!
Og er politisk korrekthed overhovedet nødvendig?
Kan man ikke bare læse teksterne i deres historiske kontekst? Og kan alle børn ikke forstå, at Pippis far altså er negerkonge, fordi man gerne måtte sige “neger”, dengang bøgerne blev skrevet?
Efter min mening, bør man ikke ændre i de originale tekster. Jeg mener at børn er fuldt ud i stand til at forstå, at verden engang var anderledes.
Hvorfor skal alting være så politisk korrekt og kedeligt? Astrid Lindgren var ikke racist og ordet neger var ikke nedladende, racistisk eller på andet måde stødende (ment), dengang det blev skrevet.
Jeg synes det er synd, at så mange ting og udtryk går tabt, fordi man ikke længere må sige det ene og det andet. Der er ingen negerboller eller negerkys mere…

Må læreren egentlig skrive eleven i den lille sorte bog?

Da jeg for mange år siden læste H.C. Andersen for min egen datter, måtte jeg hele tiden stoppe op og forklare ord som svovlstikker og tornyster – men hun forstod. Vi læste også “Lille sorte Sambo” og sang “Elefantens vuggevise”, hvor “negerdreng” nu er skiftet ud med “kokosnød”…

Nu er det så Pippi bøgerne, der står for skud. Astrid Lindgrens elskede figur fra 1940’erne, hvis hvide, tykke far kaldtes for negerkonge. Nu er han sydhavskonge (i de nyredigerede svenske film er han endda bare konge).
Hvor kedeligt og u-eksotisk er det lige??? Skal jeg nu se ham for mig som en udgave af den svenske konge (som virker pænt uinteressant), når min reference er en eksotisk mand med bastskørt og gang i den?

Pippi

Jeg har læst, at Astrid Lindgren selv engang har givet tilladelse til, at bøgernes indhold kunne ændres, fordi de oprindelige formuleringer tilhører en anden tid, men hvad mon Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump ville have sagt til det?
Det jeg i virkeligheden vil sige er, at jeg synes man (og også de små børn) skal lære at læse (og høre) de gamle (børne)bøger præcis som de er skrevet. Jeg synes det er forkert at pille ved teksterne. Børn tager ikke skade af at lære, at verden engang var anderledes end den er nu.
Skal Enid Blytons “De 5” så til at have mobiltelefoner og Ipads, fordi 2014s børn har svært ved at forstå, at man engang kunne leve (et ganske udmærket liv) uden?