Indrømmet:
Nogengange kunne jeg altså virkelig godt bruge en mand.
Sådan én, jeg kan se på Facebook at andre har.
I dag er det lørdag – fridag.
Men jeg har styrtet rundt (ok først fra kl. 11 da jeg endelig fik kommet i bad og fået tøj på).
Tur med hunden. Læsse bilen m. ting til genbrugspladsen. Styrte rundt på genbrugspladsen for at fordele tingene i de rigtige containere, så jeg undgik at blive arresteret af Genbrugspolitiet – de er vildt stygge ude hos os.
 (Tror faktisk, de gerne ville have en container med tremmer, hvor de stakkels tosser, der ikke sorterer affaldet ordentligt kan sidde til offentlig skue og skamme og skræk og advarsel weekenden over. De ville helt sikkert også gerne have både skilt, stav og pistol!).
Ud at handle. På planteskole.
Hjem igen. Forbi arbejdet og hente bøger. Gå med hunden. Vaske tøj. Grave kæmpe kampesten op for at sætte endnu en Maiden’s Blush rose. Fjerne kæmpe kampesten. Skrige over slange (ok, meeget lille) og febrilsk kyle slange under hegnet ind til naboen med haveske.
Spist mærkelige rester fra fryseren. Luftet hund. Spist hjemmelavet cheesecake – fandt et stykke i fryseren.

Altså, det er vel ikke for meget forlangt, hvis jeg gerne vil have en mand, der kunne gøre bare noget af det?
Har set der findes mænd, der bygger skure, samler drivhuse, lufter hunde, laver mad, roser hjemmebag, går i ternede skjorter og kysser godt. Og kan lide hunde. Som bærer tunge ting og ser det som deres pligt at rydde slanger af vejen, slæbe ting på genbrugen og og sige søde ting??!!

Nogengange er jeg bare så pissetræt af at gøre alting selv. Ikke fordi jeg ikke kan (allright, den med at skifte vinduesviskere kan jeg altså ikke) – jeg gider bare ikke.

Og så pæne bliver roserne måske og forhåbentlig engang:

Billedet er lånt her

‘(Bare lige for at slutte lidt positivt af)