Anmeldelse: Jens Henrik Jensen “De frosne flammer”
Udgivet 26. august 2016, 546 sider |
Okay. For ikke så længe siden udråbte jeg A.J.Kazinski til landets bedste krimiforfatter.
Dér havde jeg så måske lige glemt ham her, Jens Henrik Jensen. Han må ligge ved siden af så.
For Jens Henrik Jensen skriver også virkelig godt. Jeg har læst alle hans bøger, både dem om Nina Portland, dem om Jordi Kazanski (ikke at forveksle med Kazinski) og nu også alle dem om Niels Oxen.
Oxen er krigsveteran. Han er den højest dekorerede soldat nogensinde i Danmark. Han er også far og på flugt fra både myndigheder – som vil hænge ham op på mord – og fra Danehoffet, som vil have ham elimineret.
Det er faktisk en lille smule svært at skrive om denne bog uden at røbe for meget.
Men jeg kan da godt afsløre, at Oxen er i live. Han er skyllet i land på en lille svensk ø, reddet og plejet af en ældre kvinde, der tror han er en anden.
I Danmark formodes han død. Men Oxen har ikke ro. Finder man i Danmark ud af at han er i live, vil der indledes en klapjagt på ham. Og han kan ikke være far for sin søn, hvis han skal spille død.
Så han kontakter Margrethe Franck, som nu er fyret fra PET. Danehoffet har stor indflydelse, og har som lovet ødelagt Francks mulighed for karriere og et ordentligt liv- og også hun vil have sit liv tilbage.
Sammen får de fat i Mossman og de tager kampen op mod de onde kræfter.
Der er knald på dette afsluttende bind i trilogien. Velskrevet, “Velplottet”, veldrejet og velsmurt. Og vel nok spændende!
Jeg er spændt på, hvad Hr. Jensen mon finder på efter dette? Mon vi kommer til at høre mere om Nina Portland? Eller bliver trilogien til en kvartet?
Uanset hvad, vil jeg glæde mig.
Bøgerne bør – lige meget hvad andre påstår, efter min mening læses i kronologisk rækkefølge!
RÆKKEFØLGE I SERIEN OM OXEN:
-
De mørke mænd
-
De frosne flammer