Da jeg kom hjem efter arbejde i dag, var det første jeg gjorde (efter at have klappet hunden og tisset) at tænde op i brændeovnen.
Sidste år på denne tid boede jeg ude på landet i oldgammelt, utæt hus og fik et tæt forhold til brændeovnen. Derfor glæder det mig ekstra meget, at der også er brændeovn her. Forrige søndag fik vi 5 rummeter tørt bøgebrænde, og det er en fornøjelse uden lige at futte det af.
Hunden Buggy var glad for en luftetur – og da jeg lige har lånt min brors gode kamera, er her lige et nyt billede af ham.
Buggy er en 5 årig Schapendoes, normalt er han langhåret, men han blev klippet for et par måneder siden…
Jeg glæder mig meget til at tage en masse billeder – hvis jeg ellers nogensinde er hjemme mens det er lyst!
Det er bælgravende mørket, når jeg kører afsted 6.45 – og det er mørkt, de fleste dage når jeg kommer hjem igen.