Har haft dejlig dag i dag. Bare det at vågne klokken ti og finde ud af, at den kun er ni – og man har fået en hel time gratis foræret – var dejligt! ( At den så nu er 22.17 men i “virkeligheden” 23.17 kan jeg godt mærke).

Da jeg ville i bad, var der ikke mere varmt vand.
Men heldigvis bor jeg jo ude på landet, hvor det (forhåbentlig) er helt ok at gå lettere uvasket rundt.
Om ikke andet, så møder man sjælendt nogen der kunne opdage det…
Hunden ville ud.
Så efter en hurtig kop kaffe steg vi ombord i Bertha (den hvide Golf fra 80’erne der lyder som en kampvogn) og kørte ud i skoven.
Hvor var der bare dejligt.
Den der specielle lugt af fugt, rådnende blade og træ, der langsomt ligger og formulder, er lise for sjælen.
Skønt ikke at have en bekymring i verden og bare opleve det der smarte, alle taler om: NUET.

Da vi kom ud af skovens mobildød, kom der sms fra nok min allerbedste og ældste veninde. Altså, hun er ikke tudsegammel, men vi har kendt hinanden i vel godt 35 år- eller mere.
Hun spurgte om jeg gav noget kaffe ved 15 tiden.
Hjemme igen skulle jeg lige have noget kaffe, tjekke mails og den slags. Men blev distraheret af mine udlejere, som var ved at gøre rent i stalden. Og da naboen Lissie, Lizzy eller hvordan det nu staves, begyndte at feje sin terrasse, hoppede jeg i gummistøvlerne, tog hunden og gik i haven.
(For der er ikke noget så forstyrrende for dovenskab, som aktive folk…)
Hvor jeg fik fjernet alt ukrudt og gigant mælkebøtter mellem fliser og brosten. Fejet og rykket alle potterne op mod huset, så de forhåbentlig lettere kan holde varmen til vinter.
For det bliver det vel snart.

Så var klokken pludselig mange. Og jeg syntes ligesom, jeg blev nødt til at bage en kage, nu hvor Tine skulle komme. Hun er – udover at være et fantastisk dejligt menneske – også sådan en møgirriterende én, der altid bager de lækreste kager og ser pisse godt ud. Hun ligner altid én, der er på vej alle andre steder hen, end at besøge mig langt ude på landet.
Men det er hun ikke.
Jeg plejer at sige “øhh… jeg ville have bagt en kage…” og ligne noget, katten har slæbt ind. For hun kommer som regel om søndagen, Og som Lola Baidel engang skrev “Søndage er til at bolle i”… og hvis man ikke lige gør dét, synes jeg faktisk søndage er til at være slasket i. Til at droppe hårtørring og mascara og tøj der strammer…
Hvilket jeg altid fortryder, når Tine kommer.
Men denne gang bagte jeg altså en kage.
Så der duftede himmelsk, da hun ankom for at besigtige mit nye hjem – og mig.
Og vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag, hvor vi kom rundt om det hele: mænd, børn, jobs. bolig osv.

Og så kom datteren hjem.
Og hun har faktisk ryddet op og gjort “rent” på sit værelse. Og sat i opperen efter maden. Og været sød.
Og maden var rester, der bare skulle varmes (det bedste mad i verden!)
Og en gammel kollega, som jeg uden blusel tager en stor del af æren for, endelig skiftede job, ringede, og hun er gladere og mere tilfreds end hun har været i årevis.
Så det var en dejlig dag. Og jeg har strikket lidt på en oversize karklud (må vel blive et håndklæde) og råhygget hele dagen.
Tak 🙂