Afslutning

I dag skrubbede jeg gulve i vores gamle hjem.
Gjorde det sidste rent og fyldte endnu engang bilen: stang tilbadeforhæng, gulvspande, en skammel og de sidste potter fra haven.
Klokken 14. kom Jan, min tidligere udlejer. Han gik  huset igennem, jeg afleverede nøglerne og skrev på et styke papir, hvad vandmåleren stod på. Og fik ham til at skrive “den er fjong” og så skrev han under.
Så han kan ikke tilbageholde noget af mit himmelhøje indskud, som jeg så forhåbentlig snart får tilbage.
14.30 forlod jeg huset for sidste gang.
Vidunderlig lettelse. Nu har jeg kun ét hjem!
Kun et sted at rydde op og gøre rent. Og nu kan jeg med god samvittighed tulle rundt herhjemme, uden at tænke på, at jeg burde gøre det sidste rent i Mølleparken, eller om jeg skulle male eller hvordan aftalen blev.
Det hele er overstået og det er en ganske vidunderlig fornemmelse!
Nu vil jeg nyde at bo her. Og at jeg ikke lige pt har de store bekymringer.

7 – 9 – 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.