Anmeldelse af Per J. Anderssons “New Delhi – Borås”
 |
| Udgivet 3.6.14, 312 sider |
Så er det sket igen. Fik fingrene i en bog, der var umulig at lægge fra mig. Den utrolige men sande beretning om Pikej, der cykler hele vejen fra Indien til sin elskede i Sverige.
Hvis man, som jeg, mest læser krimier befolket med myrdende og onde personer, er det en vidunderlig lise at læse denne bog om Pikej, et godmodigt og modigt menneske. Om hans strabadser og kampe, og om de gange, han var ved at opgive ævred.
Da Pikej blev født, fremsagde landsbyens astrolog følgende profeti:
“Han vil gifte sig med en pige, der ikke er fra stammen, ikke fra landsbyen, ikke fra distriktet, ikke fra provinsen, ikke fra delstaten og heller ikke fra vores land (…) din tilkommende hustru vil være musikalsk, eje jungle og være født i tyrens tegn”.
Bevidstheden om denne profeti og troen på den vil gå i opfyldelse, får ham til at holde ud, når livet er svært.
Pikej bliver født i en fattig familie og er kasteløs, hvilket giver ham en hård og ubarmhjertig opvækst. Da han startede i skole, anede han intet om kastesystemet og forstod ikke, hvorfor de andre undgik at røre ved ham, hvorfor han skulle spise til sidst (hvis der var mere tilbage) eller hvorfor han måtte sidde alene udenfor og høre undervisningen gennem hullet i væggen.
Det lærer han om på den hårde måde.
Men heldigvis kan Pikej kan noget, de andre ikke kan.
Han kan tegne. Han er fantastisk til at tegne portrætter.
Det er den gave, der kommer til at lette hans vej livet i Indien og gennem lande som Pakistan, Afghanistan og helt til Sverige. Den bringer ham væk fra samfundets bund.
Det er en utrolig dejlig bog, der viser at intet er umuligt.
Den efterlod mig med stor beundring for Pikej samt en skøn fornemmelse i maven – jeg tror det var håb, glæde og optimisme.
At den så samtidig gjorde mig klogere på Indiens historie og kastesystem, er kun et uventet plus.
En bog jeg vil anbefale til alle, der kan lide biografier og at læse om fremmede kulturer.
Såmænd også til dem, der ikke kan – for bogen kan også “bare” læses som en varm og smuk historie og kærlighed og skæbne.