Boganmeldelse: Meldt savnet

Anmeldelse af Linda Castillos “Meldt savnet”, 
forlaget Hr. Ferdinand

Udgivet 6.10.2014, 352 sider

“Meldt savnet” er fjerde bind i serien om politikvinden Kate Burkholder, den seje kvinde der tidligere var amish.

En ung pige meldes savnes uden for Burholders distrikt. Hun kontaktes derfor af Tomasetti, som beder om hendes hjælp. Da Kate selv har været amish og taler sproget perfekt, er det nemmere for hende at komme på livet af indbyggerne i det ellers så lukkede samfund.
Det viser sig at flere unge amishfolk er forsvundet. Når de unge når en vis alder, får de et slags “fjumreår” eller to, rumspringa, hvor de har tilladelse til at snuse til det mere almindelige amerikanske teenagerliv. Efter den periode vælger de så, om de vil døbes og forblive amish eller forlade samfundet.
Men denne unge pige er ikke på rumspringa. Hun er myrdet.
Burkholder og Tomasetti får travlt og må arbejde i døgndrift for at stoppe morderen, der tilsyneladende går efter unge amishpiger.
Jo længere de breder sig geografisk, jo flere unge viser sig at være forsvundet.
Det er som sædvanlig endnu en vanvittig spændende krimi fra Linda Castillos hånd. Hun kan bare det dér der gør, at man lige må læse lidt mere og liiige lidt mere.
Jeg måtte lige købe den næste i serien i dag, “Sidste åndedrag”, den glæder jeg mig til at læse!

  1. Tvunget til tavshed
  2. En bøn om tavshed
  3. Bryd Tavsheden
  4. Meldt savnet
  5. Sidste Åndedrag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.