Anmeldelse af “Det litterære apotek” af Nina George

Forlaget Bazar

I den skønne “Det litterære apotek” er Jean Perdu hovedperson. 

Perdu har sin elskede boghandel på en båd på Seinen i Paris og han sælger ikke sine bøger, han ordinerer dem.

Han ved præcis, hvilken bog, der er god mod hvilken (åndelig) lidelse og er exceptionel til at aflæse sine kunder, der sjældent får lov at forlade boghandelen med den bog, de oprindeligt kom efter. I stedet drager de af med den/de bøger, Perdu mener, de vil have gavn af at læse.

Desværre er Perdu ikke ligeså insisterende, når det drejer sig om ham selv.

21 år tidligere blev Perdu forladt af den eneste kvinde, han nogensinde har elsket. Hun sender ham kort efter et brev, som han i alle årene har ladet ligge uåbnet i en skuffe i et aflåst værelse.

Han har ikke turdet læse det, af skræk for, hvad brevet ville afsløre.

Han er en ensom mand, der lever og ånder for sin boghandel. Men en sommer bliver der vendt op og ned på det hele, han slipper bådens fortøjninger og drager ud på en rejse, inspireret og omgivet af nye mennesker, der er kommet ind i hans liv…

Bogen er et mustread for bogelskere. I bogen er der, udover opskrifter fra det velsmagende provencalske køkken, en liste med Monsieur Perdus “hurtigtvirkende lægemidler til hjerne og hjerte ved lette eller middelsvære følelsesmæssige sammenbrud”.

Det er en vidunderlig bog, som jeg vil anbefale til alle, der holder af at læse, og som også kan lide “bøger om bøger” og om bøgernes magt. Har du læst “Læserne i Broken Wheel anbefaler“, “Guernseys Littærere kartoffeltærteklub”, eller “Læseren i morgentoget”?  Det er lidt samme genre.

Udover at være godt skrevet, hyggelig, smuk, sørgelig og rar – har bogen endnu en prisværdig evne: Den fik mig flere gange til at stoppe op, kigge ud i luften og reflektere over mit liv, tabt/vundet kærlighed, og hvad dælen meningen egentlig er med det hele.