Bogen er fantastisk og selvbiografisk.

Pigen Jeannette vokser op under de kummerligste forhold, med 3 søskende, en alkoholiseret far og en kunstnertype mor.

Som 3 årig bliver hun indlagt på hospitalet, fordi der går ild i hendes syntetiske kjole, da hun står ved gaskomfuret og koger pølser.

Faderen nærmest bortfører hende, da han og moren ikke “tror på” sundhedssystemet. Meget ærgerligt for Jeannette, der først på hospitalet oplever at blive vasket regelmæssigt og få mad 3 gange om dagen.

De stakkels unger går for lud og koldt vand – men for det meste elsker de deres forældre.

De flytter meget, hver gang de ikke længere kan få kredit og betale regningerne – mange af flytningerne foregår i ly af mørket, og børnene må efterlade det, det er lykkes dem at samle sammen af skatte, såsom sten og andres aflagte legetøj.

Moderen arver et hus efter sin mor. Et fint hus – og jord, der er udlejet til olieboringer. Det får de hurtigt formøblet, og turen går videre. Dog sælger moderen aldrig jorden – helt uforståeligt, for i perioder lever de af f.eks. popcorn eller salathoveder morgen og aften.

På et tidspunkt køber faderen (på afbetaling) en lille bitte og faldefærdigt hus. Uden el og indlagt vand. Den vinter fryser alt til og de fryser forfærdeligt. Den eneste fordel var, at der så ikke lugtede så forfærdeligt “..det var som om, alle lugtene frøs til”.

Børnene er underernærede, ildelugtende – men begavede.

Det er en bog, der bliver “siddende i én” efter man har læst den.

Det må blive en LÆS den!

Glasslottet er en af de fineste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg glæder mig til at se filmen.

Læs også UTÆMMET LIV af samme forfatter