Frk. Bogorm anbefaler: “Syndfloder”

Anbefaling af “Syndfloder” af Kristina Ohlsson

 

 

Udgivet 26. september 2017
429 sider
anmeldereksemplar
En mand findes død, siddende  sin lænestol med et skudhul i brystet.
Fredrika Bergman er i dyb krise. Af personlige årsager trives hun bedst på jobbet, hvor hun dog heller ikke rigtig har det godt. Hun tæller med frygt ned til  den dag, hvor hendes liv vil forandre sig for evigt.
Alex Recht modtager anonyme breve, hvori afsenderen siger, at han vil  genoprette tingenes orden.
Bedemanden Noah har forsøgt at efterlyse sin bror, der sammen med kone og to børn skulle være flyttet til Australien. Han aner uråd, da han med posten modtager nøglen til deres hus, og ordene “passer du huset, sådan som vi blev enige om? Tak”.
Men Noah skulle ikke passe huset.
Da han alligevel tager derover ser han, at huset ikke ser ud som man ville efterlade det, når man skulle være væk i flere år. Der er tøj i tørreskabet, opvask i maskinen og masser af tøj i skabene.
Han kontaker politiet, der ikke tager hans henvendelse seriøst. Faktisk tager ingen ham alvorligt, for Noah har hele tiden været imod flytningen til Australien, og for andre er det tydeligt, at Noah ser spøgelser fordi han ikke vil forene sig med tanken om, at broderen og familien er flyttet. Politiet siger, at de har været i kontakt med broderen Dan, og at alle har det godt.
Det tror Noah ikke på.
Og først da han får kontakt med Alex Recht, bliver han taget alvorligt…
Der sker flere mord. Alex Recht og Fredrika Bergman står over for en af deres vanskeligste sager, som trækker spor til fortiden.
Det bliver et kapløb med tiden – for alle parter. Er de på jagt efter én gerningsmand eller er der flere?
Jeg er fuldstændig forgabt i Kristina Ohlssons krimier. Lige siden jeg læste Askepot har jeg glædet mig som et lille barn, til næste bind skulle komme.
Desværre ser det ud til, at denne serie nu er slut:
“Jeg tror, at den bog, du netop er blevet færdig med at læse, er den sidste Fredrika Bergman-roman”, men som da heldigvis også skriver, kan man aldrig være helt sikker.
Jeg håber på en 7’er!
Men hvis den ikke kommer, må jeg “nøjes” med bøgerne om Martin Benner.
Kristina Ohlsson skriver knaldgodt og bøgerne er alle pageturnere.

 

 

Rækkefølge:

 

  1. Askepot
  2. Tusindfryd
  3. Skytsengle
  4. Paradisoffer
  5. Davidsstjerner
  6. Syndfloder

 

Serien om Martin Benner


1. Lotus blues


2. Mios blues

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.