Småslingrede ned ad grusvejen hjem. Var ikke fuld, her var bare lidt glat. Skyndte mig at iføre mig endnu et halstørklæde og gik straks med hunden, der ikke gad skide til morgen. Han var ellevild over sneen. Han piskede rundt, mens sneen piskede mig i ansigtet. Vinden kom ude fra øst og vandet.
Fra bryggersvinduet. Rummet er pivkoldt,
døren utæt og det vattæppe, jeg har hængt foran døren blafrer lysigt.
Det er mod øst. Her står solen op. Og herfra kommer den bidende kolde vind
|
Mod vest. Fra havedøren i stuen. Her trækker det knap så meget |
Vi mødte min madklubmakker, og hentede porrer til aftenens tærte i hendes have. Hjemme igen satte jeg mig stivfrossen i sofaen, efter at have fjernet sneboldlignende klumper fra hundens poter.
Vi kom til at snuppe en ufrivillig morfar midt i læsningen af “Tre gange os to”. Ikke fordi bogen er kedelig, det er den absolut IKKE. Anmeldelse kommer, når den er læst færdig.
Madklubben var som sagt her, og efter maden fulgte vi min makker hjem. Hunden var lykkelig, sneen lyste op og sneen var hård og god at glide i.