I går var jeg med nogle af de andre hestedamer ude hos en dyrlæge, for at hente en hest, der havde været til behandling.
Jeg vil spare jer for detaljer om hesten og straks springe videre til noget andet:
Dyrlægen!
Han var… interessant!
Plysset (sikkert for at skjule begyndende skaldethed), i gammel mærkeligt tøj og usnørede støvler, som han slæbte af sted med sin store, ranglede krop.
Lyder det lækkert? Det VAR han!
Og han var simpelthen sååå sød ved hesten. Blid og bestemt og kaldte hende skat.
Jeg kunne godt bruge sådan en mand, der kærligt siger “skat” til en hest. Og til mig!
Og så på vej hjem besluttede jeg mig for, at NU skal jeg øve mig. Øve mig på at se på mænd 🙂
Så jeg eeen gang for alle kan få ham on/off eks’en ud af mit hovede.
For der er jo ikke bare en spandfuld – men et helt land fuldt!
I dag glemte jeg det så bare lige. Var ellers i København, hvor der nok skulle være mulighed for at spotte en enkelt lækkermås eller to.
Men øvelse gør vel mester?