Nu er jeg ved at være rimelig træt af sygdom.
Både hunden og jeg lider. Jeg snotter – den skider.
Er i det mindste glad for, at det ikke er omvendt.
Jeg hoster og snotter og sveder og fryser. Mine øjne løber om kap med næsen – og de svider, så jeg ikke orker læse.
Træls. Nej jeg er ikke også jyde.
Nu vil jeg lægge mig på sofaen. Kan på trods af tilstoppet næse desværre godt lugte hunden. Langhåret hund og tynd mave er ikke en vinderkombination!
Datteren bor på 2. uge hos sin far, så her er ret stille. Kæresten starter nyt arbejde i morgen, og holder sig på venlig opfordring væk – jeg kan jo ikke have, han bliver smittet.
Jeg ligner desuden også lort. Og hunden lugter af det.