Endelig har jeg fået tag over hovedet. Siden 30. juni har jeg boet rundt omkring: en måned på Bornholm i campingvogn, 2 måneder i Næstved og utallige nætter hos gode veninder.
Nu kan jeg prutte, spise, gå i bad, sove, høre musik, vaske tøj eller læse, lige når jeg har lyst til det.
Uden at føle mig til ulejlighed. Uden at spørge først.
Jeg bor et absolut helt vidunderligt sted. Langt nede på Sydsjælland. Med skoven lige op ad huset og havudsigt. Fint, smukt og stort gammelt hus.

Og det allerbedste af det hele er, at jeg endelig har fået hunden hjem fra Bornholm. Har savnet hende rigtig meget, men også glemt hvor meget hun sviner, og at hun også skal skide, selv om det er bælgmørkt og det regner og stormer.
Jeg har oven i købet haft gensyn med nogle af mine ting! Nogle få bøger har fundet vej hertil, og jeg glæder mig til at få resten af mit habengut herned.
Huset er heldigvis rimelig møbleret, så her er ikke tomt, og her er en seng. Mit tøj er i et skab og ikke i en kuffert.
Desværre forærede jeg sofaen væk engang i sommer, så nu kæmper hunden og jeg om den blødeste plads i huset.

Jeg er ikke hjemløs mere. Men man skal åbenbart savne noget hele tiden. Hesten står i Stenløse, men jeg ved, der bliver passet rigtig godt på hende.