Anmeldelse af Håkan Nessers “Nortons filosofiske memoirer”
Udgivet 1. december 22016, 91 sider |
Håkan Nesser er en af mine absolutte yndlingsforfattere, faktisk skal jeg anstrenge mig for ikke at fri til ham. Jeg elsker hans måde at skrive på, og er ret overbevist om, at han er et ultrabehageligt menneske. Han elsker nemlig hunde. I hans bøger har de gode mennesker hunde – de onde har ikke.
Derfor er det vel heller ikke overraskende, at han har skrevet en hyldest til sin afdøde bedste ven.
Bogen er én lille sag på 91 sider og hurtigt læst. Den er også grafisk smuk med talrige illustrationer.
Indersiden af omslag.
Bogen er illustreret af Karin Hagen
|
Vi følger Norton fra hvalp til han dør 14 år senere, og det er ham, der fortæller historien, Nesser har blot været så venlig at nedskrive historien efter Nortons instrukser.
Norton flyttede en del rundt med sin familie (fordi herren var forfatter), og vi får derfor små historier fra steder, man som læser vil genkende fra nogle af Nessers andre bøger.
Samtidig er bogen en fortælling om Håkan Nessers egen færden i årene 2004-2014.
Det er en fin, lille, filosofisk og finurlig bog. Ingen lig, ingen mord.
Men rigtig meget Nesser.
Genial som mandelgave – men måske skal man lige have noget andet i baghånden, hvis der er børn med juleaften.
Du kan læse et uddrag af bogen her