Udgivet 13. januar 2016, 304 sider læs i bogen her Køb bogen på Plusbog her

Jeg læste Harriet Lanes første bog “Aldrig uden dig”. Den kunne jeg ikke lide.
Derfor anmeldte jeg den ikke, da jeg meget hellere vil koncentrere mig om at viderebringe glæden ved de bøger, jeg læser, end at sable dem ned, jeg ikke bryder mig om. (Senere fandt jeg ud af, at det sandsynligvis var fordi, jeg har det svært med usympatiske hovedpersoner).

Nu har den vakse nok allerede forstået, at jeg godt kan lide denne her!
Den handler om Emma og Nina, der tilfældigvis mødes i London. De har mødtes før.
Det har den ene glemt. Det har den anden ikke.

Emma er den yngste. Hun er i bogens start gravid med barn nummer to og er stresset og en smule utilfreds med tilværelsen.
Før hun blev mor, havde hun et interessant job og et spændende liv. Nu føler hun sig utilstrækkelig, sjusket og fortravlet og undrer sig over, hvor hendes “rigtige” liv blev af.
Nina er den ældste af de to. Hun har en stor teenagedatter og masser af tid til sig selv.
Hun er kunstmaler og har – især set fra Emmas synspunkt – et dejligt og interessant liv.

Der udvikler sig et venskab mellem de to kvinder, men ret hurtigt aner man, at den ene ikke har helt rent mel i  posen – hun har en skjult dagsorden.
Langsomt men sikkert får hun spundet den intetanende anden ind i sit spind.
Bogen er rigtig spændende og velskrevet. Den har fået stor ros i udlandet og jeg forstår godt, hvorfor.
Den er nervepirrende og jeg fik det næsten helt dårligt under læsningen, fordi følelsen af en nærtliggende katastrofe er så overvældende.
Et fremragende psykologisk drama, der kun bliver bedre af, at Emma og Nina skiftevis er fortælleren.
Det gør det meget tydeligt, at situationer, som for den ene virker tilfældige og uskyldige, er nøje gennemtænkt og tilrettelagt af den anden.

Mere vil jeg ikke røbe her. Du  må selv læse bogen for at finde ud af, hvem der er den ene og den anden.