Allerførst vil jeg gerne takke forlaget for arrangementet – synes det er vidunderligt at komme til den slags. Og for goodiebaggen, som udover “Mindful Spisning” indeholdt et “uncorrected proofcopy” af en ny krimi – mere om den en anden gang (f.eks. når jeg har læst den?)

Per Brændgaard er cand. scient. i human ernæring, 

Uffe Damborg psykolog, meditationslærer og psykoterapeut.

Og de har helt sikkert fat i noget. 

Mindful er det nye sort. 

Og nu skal vi så også spise mindful. 

Det prøvede vi med et æble. Forinden havde jeg spist temmelig umindfuldt med Julie og Cecieli – ja proppet mig med lækker mad fra et sted i Torvehallerne.

Så da vi kom til en øvelse, hvor vi skulle spise et æble, orkede jeg nærmest ikke.

Nå.

Men vi skulle se på æblet, føle på æblet og snuse til æblet. 

Og der sad vi så, vel omkring 25 kvinder, med de her to meget (selv)højtidelige mænd foran os. Skulle tage den første bid og nærmest være til stede i æblet. Nyde hver en bid med alle vore sanser. Men så kom jeg til at kigge på dem igen, og den ene sad nøjagtigt som Auguste Rodins “Tænkeren”. Og så kunne jeg ikke spise mere æble. Turde ikke kigge på nogle af de andre, af skræk for at komme til at grine.

Og når jeg nu er kommet af med alt dette, kan jeg så fortælle lidt om, hvad det går ud på.

Vi har en dårlig madkultur her i landet. Alt for mange af os laver alt muligt andet, mens vi spiser. Jeg læser, andre ser tv eller er på computeren. Eller snakker!

Man skal ikke lave noget andet, end at spise når man spiser. Heller ikke tale. Jeg har bare rigtig svært ved at forestille mig et måltid i total stilhed. Og gud, hvor kommer det til at tage lang tid. Man skal jo op kl. 04 for at nå at spise morgenmad, hvis man skal nå på arbejde kl. 9. Og hvad så, når man har gæster? Siger man så “hold lige mund og nyd maden. Føl på den, indtag den med alle dine sanser. Tyg langsomt”?

Nå. Men de to herrer mener, at man kan komme meget overspisning til livs på den måde. Og ved at lære at mærke efter inden man spiser. Om man er rigtig sulten. Mavesulten, eller om man bare har lyst til at spise.

Og så skal man huske at give sig tid til at mærke efter, hvornår mæthedsfornemmelsen indtræffer.

Det kunne jeg godt øve mig lidt på. Jeg nærmest æder min mad – og rigtig meget af den, og pludselig opdager jeg at jeg har ondt i maven. Det er måske fordi det tager ca. 20 min. førend man mærker mætheden…

Selv om jeg er skeptisk og kritisk og måske endda en anelse led og sarkastisk, så tror jeg faktisk at mange kunne få god gavn af bogen.

Det er nemlig ikke noget med, at der er noget du ikke må spise. At du for at tabe dig skal undgå diverse fødevarer. Nej kort og godt handler det om, at ved at praktisere mindful spisning, lærer du at mærke hvornår du er hhv. sulten og mæt. Undgår at overspise og lærer at sætte pris på god mad. Altså kvalitet.

I bogen er de meditationsøvelser, og gode råd til forældre om, hvordan de kan indføre mindful spisning i hverdagen.

Den virker let tilgængelig og overskuelig.  Bagpå bogen står der:

Med mindful spisning vil du: