Mandag var

en hård dag. Ca. 12 timer på arbejde. Havde lovet datteren at vi ville tage ud og spise, når jeg kom hjem.
Så da klokken næsten var 21 gik vi på kinesisk restaurant. Der var to fyldte borde og ellers gabende tomt – hvilket måske ville have sagt en mere garvet restaurantgænger noget – men jeg kommer jo så sjældent ud.
Nu ved jeg, at man ikke skal vælge en tom restaurant. Ligesom man heller ikke skal vælge buffet, når der kun er sørgelige rester tilbage:
Sådan nogle lunkne stumper mad, der har ligget siden kl. 16.15 og prøvet at holde varmen, er ikke særlig lækre.
Til gengæld var underholdningsværdien enorm – ca. ligeså stor som prisen på sodavandet:

Hjemmelave de forårsKULLER

Det eneste positive var det billige (næppe) grin og at sodavandet var rigtig coca cola fra flaske.

Vi mistede hurtigt appetitten og blev enige om, at vi kunne æde os mætte i isbaren.
Not.
Der var tre slags is: Noget lyserødt som sikkert var jordbæris, noget lyst som vi antog for at være vanille – indtil der dukkede nogle mærkelige klumper op, den dårlige belysning gjorde det umuligt at se om det var pistacienødder, chokolade eller bare madrester. den sidste is var grønlig? Altså sådan lidt militærgrøn.
Aner ikke, hvad det var – jægeris?
Nej vi blev ikke mætte den aften.
Og det kostede kun 285 kroner. 
Som min datter sagde: “Aj. mor, næste gang går vi altså kun ind et sted, hvor der er fyldt med mennesker!”.
Ja vi gør!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.