Sidder lige nu iført pyjamas bukser og juleaftens bluse i mine forældres sofa på Bornholm. Med behårede tænder og juleslikket indenfor rækkevidde.
Jeg har nok været lidt julestresset – men det kender enhver, der står i butik sikkert.
Udover en udpræget træthed i hoved og ben december igennem, har jeg konsekvent byttet om på datterens, hunden og hestens navne.
Men præmien tog jeg d. 23. december.
Vi fløj herover. Landede i Rønne 22.45 og min lillebror stod parat for at hente os. Alle julegaverne lå sikkert i kufferten. Da kufferterne blev kørt ind, drønede jeg som en af de første hen for at hente vores. Flåede den ned fra vognen og spurtede af sted til min bror og datter.
Jeg havde nemlig ikke set min moar siden, mine forældre flyttede til Bornholm i september. Og de ventede med æbleskiver og det var allerede over min sengetid.
Nå men jeg tog min røde kuffert. Troede jeg.
Er åbenbart alligevel ikke den eneste med en rød kuffert, der skulle holde jul på Bornholm.
På vejen til mine forældre insisterede min bror på en omvej, så vi kunne nyde dette syn:
Vi råhyggede hos mine forældre, men da jeg skulle i seng 01.30 (kors, har ikke været så længe oppe siden nytår), skulle jeg lige have min tandbørste i kufferten. Som jeg åbnede.
Og så råbte jeg ellers: “FUCK FUCK FUCK, det er jo ikke min kuffert”. Kunne overhovedet ikke genkende noget af indholdet.
Og det var jo lidt sent at ringe til lufthavnen i Rønne.
Egentlig blev jeg ikke så bange for aldrig at gense mine egne ting og alle julegaverne, men kunne ikke falde i søvn af lutter dårlig samvittighed (og kaffe).
For et eller andet sted på denne lille ø, sad der en stakkel og savnede sin kuffert.
Jeg frygtede at det var én, der var syg og skulle have sin medicin, som lå i kufferten. At det var en med et lille barn, og alle bleer osv. lå der…
Der var altså andre med en rød kuffert.
Jeg kunne måske også have læst navnet på kufferten? Men jeg kommer jo aldrig rigtig nogen steder mere (medynk, tak), og er åbenbart en tosse til at rejse.
Om morgenen d. 24,. ringede jeg straks til Rønne lufthavn. Som havde min kuffert.
Skrev et julekort med ca. 25 x undskyld og satte på den anden røde kuffert.
På vej ind i lufthavnen var jeg ved at blive kørt over i fodgængerfeltet.
Og på vej ud (med min EGEN kuffert) blev jeg stoppet af en flov kvinde, der undskyldte at hun havde været ved at køre mig over. Men hun var forvirret og lidt julestresset. “Helt i orden, det kender jeg godt”, sagde jeg, pegede på kufferten og fortalte hende historien.
Så grinede vi, ønskede hinanden glædelig jul og fortsatte i hver vores retning.
I eftermiddag rejser vi hjem igen. Denne gang med færge, bus og tog. Jeg holder styr på bagagen. Håber jeg.
Rigtig glædelig jul til alle. Lad roen falde på jer og spis noget chokolade…
Like this:
Like Loading...
Noget, der ligner
