Og det var en helt rar fornemmelse at læse denne her bog. Jeg købte den med hjem fra arbejdet til aften, efter en pludselig indskydelse. Hvilket er lidt løgn, for jeg har kigget på den i flere dage. 

Nu har jeg så også læst den. 

Og fundet ud af, at jeg ikke er helt unormal. At det er ok at have et behov for at være alene (også selv om man bor sammen med sin kæreste).

Jeg er nemlig sådan en der lader op i mit eget selskab. Gerne med en god bog og RO. Hørt hørt!!!

Jeg sprang lige kapitlet om introverte børn over – det er knap så aktuelt her, hvor datteren er ekstrovert og desuden 18 og flyttet hjemmefra.

“Skal du bruge tid alene for at komme til kræfter, efter du har været social?” Står der bag på bogen. JA!

“Introverte er naturligt stille… elsker at være alene…” står der også. Og det var så derfor jeg købte bogen.

Og læste den her til aften, hvor kæresten er ude at se fodbold.

Og jeg tusser rundt i nattøj med hunden i hælene og nyder stilheden. 

For jeg er social i over 37 timer om ugen. Har et meget udadvendt job (som jeg er meget, meget glad for) men jeg er også fuldstændig smadret, når jeg kommer hjem.

Introverte er heller ikke så meget for store fester og sammenkomster – der var så forklaringen på, at jeg ofte ender med at melde afbud til noget, jeg ellers først har sagt ja til. Mest fordi, jeg ikke kunne finde ud af at sige nej tak til invitationen.

Du kan også se forfatterens blog her: blog.annaskyggebjerg.dk

Dette er egentlig ikke en boganmeldelse – men så alligevel. En skide god bog, til sådan nogle som mig.