Ikke død

Nej jeg er ikke død. Har bare haft dødtravlt.
Noget med arbejde og pæne mænd og heste.
Og nu skal jeg så af sted igen, denne gang på weekend til Møns klint med 14 andre mennesker og samme antal heste.
Det bliver fedt og jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg forstår bare ikke rigtig, hvor tiden bliver af. Jeg er ligesom hele tiden totalt bagud. Lige nu er jeg f.eks. ved at brænde en kage i ovnen, skal af sted kl. 17 og har endnu ikke pakket. Men får vel heller ikke brug for andet end ridebukser, sweater og et par rene underdrenge eller to.
Og måske lige en tandbørste, hårelastik og en bog. De andre kunne jo være kedelige.
Jeg er i gang med to bøger og har været det i en uges tid. Begge er rigtig gode (“Laksefiskeri i Yemen” og “Ophelia”), men jeg får ikke rigtig læst.
Måske jeg er ved at blive syg?
Nå, må over og puste på kagen, så den bliver kold nok til at lade sig transportere…
ADVARSEL: DEN MEGET STORE HUND MED DE MEGET STORE TÆNDER ER HJEMME. Og nej, du behøver ikke alarmere politi og dyreværn, den bliver passet af datteren og hendes ekstremt muskuløse kæreste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.