Cynthia D’Aprix Sweeney “Guldægget”
 |
| udgivet 4. oktober 2016, 352 sider |
“Guldægget” er en virkelig fin og velskrevet roman om fire voksne søskende i New York.
Når den yngste, Melody, fylder fyrre, står alle fire til at få ubetalt en ikke ubetydelig arv efter deres far.
I årevis har de set til, mens arven voksede og hver især har planlagt, hvordan den skal bruges.
Én har taget forskud på glæderne og forgældet sig i forventning om snarlig udbetaling, én forventer at den skal betale for døtrenes uddannelse – men den egoistiske chamør og storebror Leo har dummet sig gevaldigt, og nu er arven næsten væk.
De tre søskende har sat Leo stævne, de forlanger en afklaring på, hvornår de kan få deres penge.
Leo er netop lukket ud efter et langt ophold på en afvænningsklinik og lover sine søskende, at han senere kommer med en plan.
De tror ham. Mærkeligt nok.
Det lader til, at Leo, som er en usympatisk skiderik uden lige, aldrig holder ord.
Han har levet en jetsettilværelse på andres bekostning, rig og smart i en fart.
Som de fleste psykopater (sociopater?) er han charmerende og overbevisende – som læser sidder man med følelsen af at NU må han altså stoppe.
Vi følger de forskellige søskende, deres familie og kærlighedsliv, deres økonomiske trængsler (der efter Guldæggets indskrumpning bliver værre og får konsekvenser), deres drømme, og jeg kom til at holde af dem alle sammen. Mest Beatrice. Leo kom jeg ikke til at holde af.
Temaet er penge. Blodets bånd. Og mangel på samme.
Ret intressant, da alle søskende og deres liv er vidt forskellige.
En anbefalelsesværdig roman, der kan anbefales varmt til dig, der elsker familiedramaer, New York – og det dér lille tvist med, at lykken ofte findes lige præcis dér, hvor du mindst forventer at finde den!