Frk. Bogorm anbefaler:
 Mads Peder Nordbo: “Pigen uden hud”

Politikens forlag

Jeg har ikke før læst noget af Mads Peder Nordbo – men jeg skal da helt sikkert læse efterfølgeren til “Pigen uden hud”!

Matthew Cave er dansk journalist.
Efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter, søger Matthew tilflugt i Nuuk, hvor han bliver ansat som journalist.
Grønland trækker i ham fordi han er født der, som resultat af sin danske mors møde med en amerikansk soldat på Thulebasen.

Matthew og moderen flyttede tilbage til Danmark da Matthew var fire år, faderen kom aldrig, som det ellers var planlagt.

Et mumificeret lig dukker op på indlandsisen. Først antages det, at liget er 600 år gammelt og en nordboviking, men ret hurtigt bliver det klart, at liget er af nyere dato – og offer for mord.
Dagen efter fundet findes den politimand, der skulle holde vagt over mumien, myrdet.
Mumien er forsvundet.

Metoden er identisk med mordet på fire mænd tilbage i 1970´erne. Mændene havde alle misbrugt deres  døtre og blev fundet med maverne sprættet op, tømt for indvolde og huden flået af. To af døtrene forsvandt sporløst, da fædrene blev myrdet.

Matthew får fat i en lommebog, der har tilhørt en politimand fra dengang.
Manden, Jakob, skrev sine tanker omkring mordene, om sin frustration over alle de misbrugte piger (hver trejde pige i Grønland er offer for seksuelle overgreb!) og om Grønlands storslåede natur.

Matthew aner en sammenhæng og havner i en hvepserede af korruption, misbrug af magt og embede og løgne og fortielser, da han forsøger at løse gåden om de gamle mord.

Han får uventet hjælp fra Tupaarnaq, der netop er kommet tilbage til Grønland efter at have afsonet 12 år i et fængsel i Danmark. For mord på sin far…

Men der er mænd, der ikke ønsker at deres fortidige forbrydelser skal frem i lyset. De gør, hvad de kan for at stoppe Matthew og Tupaarnaq.

Pigen uden hud er medrivende, spændende og sørgelig.

Romanen springer i tiden, frem og tilbage mellem 1973 og 2014, hvilket er rigtigt fint.

I 1973 er det Jakobs (politimanden med notesbogen) betragtninger og tanker, der tegner et sørgeligt billede af datidens Grønland.
Vi hører om hans kampe med politiledelsen, hans forgæves – men ihærdige – forsøg på at gøre opmærksom på de mange overgreb mod pigerne, hans efterforskning af mordene og mødet med de korrupte og magtfulde mænd.

Bogen er, udover en hæsblæsende og temmelig blodig krimi, også en smuk beskrivelse af Grønlands natur og en ubehagelig påpegning af de mange seksuelle overgreb, der foregår i Grønland.

Jeg har givet den 5 af 6 hjerter fordi:

Den er superspændende, ligetil og hurtigt læst
Plottet er godt
Naturbeskrivelserne smukke
Den tager et tabubelagt emne op
Giver et godt indblik i den grønlandske kultur

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Du kan se en læseprøver her