Vækkeur! Når mit vækkeur ringer (læs mobilen siger mærkelig lyd) kl 6 hver morgen, bliver jeg hver gang lige overrasket. Fatter ikke, at kl IGEN er 6. Og det er mørkt og jeg skal op. Ud for at fodre heste og fjerne alt det, de (u)taknemmeligt har lagt retur i nattens løb. Trods drømme og illusioner om det modsatte, er jeg altså bare en morgengrim gnavpotte på den tid af dagen. Og jeg må indrømme, at ikke engang min hunds morgenvelkomst eller min hests dæmpede vrinsken, helt kan tø mit forsovede, sure og dødtrætte morgenhjerte op. Altså jeg elsker dem. Bare ikke så højt om morgenen. På det tidspunkt er jeg ikke helt i stand til at elske nogen som helst. Det kan min eks vist også skrive under på.
Nu ligger jeg så allerede i min seng. Alle dyr er mætte og glade og jeg er bare træt !!!! Er i gang med et par bøger, det går bare vildt langsomt for tiden, da jeg oftest falder i søvn midt i læsningen. Og bøgerne mangler ellers ikke spænding. Det er bare som om, at jeg pludselig bliver ramt af et eller andet og falder i søvn…