Det er som om, jeg først fattede jeg har ferie, da jeg lå på solcreme/sandfedtet håndklæde på Dueodde strand i dag.
Men udsigt til velpolstret tysker i røde Speedo badebukser (som i øvrigt burde være ligeså forbudt på de danske badestrande, som skidende hunde er det – begge dele er stort set lige klamt), hans kone (som jeg jo i virkeligheden ikke aner om er hans kone, hun kunne jo ret beset være hans søster, elskerinde eller stedmor) læste Jussi Adler Olsen.
Er der ikke noget med, at tyske koner ikke “har så meget at sige” som de danske? For så kan jeg forstå det med de der badebukser. Min mand havde aldrig fået lov at vise sig offentligt i sådan nogle. Eller i det hele taget. Altså han måtte gerne vise sig – men stramme badebukser burde altså kun være tilladt for konkurrencesvømmere. På meget højt plan. I mudret vand. Og til brystsvømning!

Det var skønt at ligge der. Solen bagte og sandet er så fint så fint, at man ikke fatter, noget kan være så småt.
Jeg læste videre i “Fugleskræmslet” som er helt vildt god, og nu også fuld af sand.
Jeg fik oven i købet årets første dukkert.
Dejligt. Og endnu et spejder-duelighedstegn: Jeg var den eneste af os tre, der havde solcreme på.
Hjemme igen havde min bror og hans ven hængt den nye hængekøje op. Kors, hvor er det fedt at ligge i sådan en!

Hængekøjer er et must i alle haver, min brors hund hygger med

Efter aftensmaden tog nogle af os en tur til Dueodde, hvor hunden fik badet et temmelig øde sted.