Anmeldelse af Lucy Dillons “”Ensomme hjerter og herreløse hunde”,
 |
| Udgivet 31/1 2014, 470 sider |
Rachels liv bliver vendt op og ned, da hun samtidig mister sit prestigefyldte job og sin kæreste gennem 10 år.
Til gengæld arver hun mosterens kæmpe hus, en Border collie og en masse herreløse hunde.
Mosteren har viet sit liv til at redde hunde og sætte dem sammen med nye ejere.
Rachel forlader sit vante liv og flytter kortvarigt (tror hun) ind i mosterens hus. Hun aner absolut intet om hunde, men finder hurtigt ud af, at hendes smarte nederdele intet godt gør dér, bortset fra at tiltrække hundehår.
Hun forsøger – i starten meget modvilligt – at føre stedet videre i mosterens ånd, og har stor hjælp i en bramfri ung pige og den temmelig tiltalende dyrlæge, der er tilknyttet stedet.
Det er en skøn feelgood roman om kærlighed, ensomhed, livsglæde og ikke mindst hunde.
Du behøver ikke være hundeelsker for at læse bogen, men mon ikke der skulle sidde en enkelt eller to tilbage, der får lyst til at holde hund?
Den er vældig morsom og godt skrevet. Og jeg kan absolut anbefale den! God fornøjelse 🙂