Drømmetyderens død

Anmeldelse af “Drømmetyderens død” af A.J. Kazinski

Udgivet 29. juli 2016
528 sider
Lad mig begynde med at slå fast, at efter min mening er A.J. Kazinski, (de herrer Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund) med serien om Niels Bentzon, Danmarks absolut bedste krimiforfatter(e).
Jeg sluger med stor forundring og beundring hver en side om Niels Bentzon, gidselforhandler ved Københavns Politi, mens jeg nærmest frydefuldt gyser af respekt over den kæmpemæssige research, der tydeligvis ligger bag hver bog.
I “Drømmetyderens død” findes drømmetyderen, der også er professor ved Københavns Universitet, Evelyn død.
Dna peger på en gerningsmand, denne befinder bare i fængsel, hvilket han med hundrede procents sikkerhed også gjorde, da mordet fandt sted!
Niels Bentzon selv befinder sig midt i sit livs værste krise: Hans kone, astrofysikeren Hannah, har fået konstateret uhelbredelig kræft. Niels kan slet ikke håndtere det og begraver sig i sit arbejde – det eneste sted han (nogenlunde) kan fungere.
Det går hurtigt op for Bentzon at for at finde morderen, må han forstå betydningen af den drøm, drømmetyderen arbejdede med at tyde og som findes på hendes computer.
Hannah vil til Schweiz, hvor aktiv dødshjælp er tilladt. Bentzon hænger knap sammen, men jagten på morderen går ind og Niels får atter brug for Hannahs hjælp.
“Drømmetyderens død” er en hæsblæsende og sindssygt spændende krimi. Og har du endnu ikke stiftet bekendtsskab med Niels Bentzon og Hannah Lund, kan jeg kun anbefale dig at gøre det STRAKS!
Plottet er formidabelt sat sammen og læsningen en vild nydelse.
RÆKKEFØLGE:
  1. Den sidste gode mand
  2. Søvnen og døden
  3. Drømmetyderens død

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.