Boganmeldelse af
“Sidste tog fra Ligurien” af Christine Dwyer Hickey

forlaget Turbine

(Anna)Bella Stuart forlader modvilligt sit stillestående liv i England i 1933. Faderen er enkemand og ønsker hende ud af vagten, da han har gang i andre sager end det arbejde som læge, han påstår hele tiden at være på.

Bella har levet et beskyttet liv – vi finder senere ud af hvorfor – men har lært flydende italiensk af faderens gudmor, og da hun som 32-årig starter den lange rejse begynder hendes liv for alvor.

Hun bliver privatlærerinde for den lille knægt Alessandro, som er søn af en gammel aristokrat og en smuk jødisk kvinde, faderen dør og moderen lader Bella stå for drengen, mens hun selv farer lande og riger rundt.

Men vi er i 1930’ernes Italien, Mussolini bliver mere og mere vanvittig og Hitlerinspireret, og så er det ikke nemt at være en lille dreng med jødisk blod i årerne.

En flugt bliver sat i værk…

Bogens anden fortæller er Edward King. Han er den allerførste person vi møder i bogen, i Dublin 1924. Noget med et mord og en flugt…

Men han bliver musiklærer for den lille italienske fyr, og derved krydses hans veje med Bellas.

Den tredje fortæller er Anna. I Dublin 1995, besøger hun trofast sin døende bedstemoder på hospitalet, på trods af at denne ligger bevidstløs og uden at ænse hendes besøg. Denne bedste er naturligvis Bella.

Jeg var helt bidt af denne bog. Det er forfatterens debut – jeg håber der kommer flere.

Hun er rigtig god til at give personerne liv, jeg kunne tydeligt se dem alle for mig.

Tiden i Italien – og resten af verden -der i 1930’erne – levende og grumt beskrevet.

Den kunne bare godt have været lidt længere – bogen altså.

LÆS DEN

Så nu må du af sted til boghandleren igen:-) Husk: En bog skal købes hos boghandleren, den der butik med bøger i vinduerne og uddannet personale…