Anbefaling af “Det år vi gik til begravelser” af Henriette Rostrup
 |
| Udgivet 21/10-15, 314 sider Kan købes her |
Jewel Temper er havnet i New York City. Nærmest ved et tilfælde, men ad lange og snoede omveje.
Jewel hedder egentlig slet ikke Jewel, men Julie og kommer fra Kokkedal. I Danmark er der ingen, der aner hvor hun er blevet af.
Efter at have været i New York et stykke tid, beslutter hun sig en morgen til , at hun vil gå ud og blive gode venner med den første person, der taler pænt til hende.
Sådan begynder det tætte og lange venskab, hun får med Amanda.
Senere flytter hun ind hos Amanda i en lejlighed, som denne deler med en anden pige.
Jewel bor på futonen ved siden af køleskabet.
Men Jewel bliver gravid.
Faderen til barnet får intet at vide, og da fødslen nærmer sig, flytter Jewel i lejlighed for sig selv.
Underboen Mr. V. er en aldrende transvestit, som Jewel får et nært forhold til, han er mor, far og alt i én for hende, og for datteren NB.
I New York får Jewel job hos Mia, som er ejer af et litterært agentur. Hun kommer til at arbejde som ghostwriter, på en af USA`s førende forfatteres erindringer.
Men hun er også tvunget til at se sin egen fortid i øjnene, familien hun er flygtet fra – den snaldrede mor og den fraværende far.
Jeg er ret glad for bogen. Nød at læse om det litterære miljø i N.Y. og kan ikke lade være med at tænke på, om noget af det er et spejl af virkeligheden? Om nogle af tingene rent faktisk foregår? Om det hele er fri fantasi eller ej?
Jewels tilbageblik på barndommen og den rejse, der førte hende til New York, er hjerteskærende.
Bogen handler om at komme hjem. Men før du kan komme hjem, skal du finde og definere dit hjem.
“… handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at turde finde sig selv og holde op med at flygte fra livet – og døden. Det er en stor og mangefacetteret fortælling om familie, kærlighed og identitet” (del af bagsideteksten)