Boganmeldelse: “At høre hjertet slå”

Boganmeldelse af “At høre hjertet slå” af Jan-Philipp Sendker,
Udkom i dag, 299 sider
I dag udkom denne dejlige roman om ufattelig stor kærlighed. En kærlighed der overvinder alt: Tid, sted, fravær og død.
Julia Win er en ung, amerikansk kvinde der vokser op i trygge rammer hos forældrene. Julias far er oprindeligt fra Burma. Men taler sjældent om hjemlandet. 
Morgenen efter Julia er færdig med jurastudiet, forsvinder hendes far sporløst.
4 år efter får hun af moderen overrakt et brev, som faderen har skrevet til en burmesisk kvinde, Mi Mi, men aldrig sendt.
Julia rejser til Burma for at finde sin far.
Her ender hun i en lille landsby, hvor hun bliver mødt af en mand – U Ba – der mener at kende hende.
Han har hver dag i 4 år ventet på at hun skulle komme.
Han fortæller Julia hendes fars historie. En meget smuk og usædvanlig historie.  Om faderens og Mi Mis mangeårige kærlighed.
Langsomt lærer Julia sin far at kende – en far som havde et helt andet liv, inden han rejste til USA.
Jeg kan ikke anbefale denne bog nok. Smuk og klog og varm. Håber du bliver ligeså begejstret som jeg.

Du kan købe bogen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.