Boganmeldelse: Maria Ernestam: “Altid hos dig”, forlaget People’s Press

Hun er tynget af sorg – hendes mand og store kærlighed Mårten er død. Hun forsøger at ignorere sorgen, arbejder hårdere end ellers, men uden resultat.

Så beslutter hun sig for, at tage til familiens gamle hus på Marstrand, for at bo der i en periode.

Her finder hun under oprydning nogle gamle breve, avisudklip og papirer i en kasse i skuret. Brevet er fra Mombasa tilbage i 1916.

Og så går det op for én, af romanen faktisk er i to spor. Nutiden med Inga og fortiden med Rakel. 

I 1959 ligger Rakel for døden. Hun ser tilbage på sit liv, som absolut ikke var kedeligt. 

Hun bliver født som eneste datter af en meget gudsfrygtig og fattig familie, kommer til storbyen for at  tjene, møder Lea, som bliver hendes livslange veninde, sælger smuglervarer, forelsker sig og overlever tragedier.

I nutiden kaster Inga sig over brevet og avisudklippene, forsøger at spore – og finde ud af mere om – disse forlængst forsvundne personer, med hjælp fra Niklas, hendes gamle ven, som stadig bor på Marstrand.

Det er intet mindre end en helt fantastisk roman.

Man opsluges fuldstændig og haster gennem de 350 sider, for at læse mere om Rakel, Lea og Inga og deres oplevelser og tanker. Og sukker trist og udmattet, når bogen er slut. Ikke fordi, det er en dårlig slutning – bare fordi den er slut.

Jeg er stor, stor fan af Maria Ernestam. Hvis du ikke kender hende, har hun også skrevet “Hundens ører”(2008), som hører til de bedste bøger, jeg har læst. “Kleopatras kam” (2010), står i reolen til en dag, hvor der ikke er noget nyt at læse. Men helt sikkert er det, at den skal jeg også læse!