Anbefaling af “Et lille liv”

Anmeldelse af Hanya Yanagihara “Et lille liv”
Politikens forlag
Udgivet  18. august 2016
800 sider
Læs uddrag her
“Et lille liv” er den bedste bog, jeg har læst i mange år. Faktisk er det den bedste roman, jeg har læst.
Jeg havde svært ved de første ca. 120 sider – men efter dem måtte jeg læse videre. Bogen kaldte på mig og sugede mig ind i sit mørke, smukke og skræmmende univers.
Bogens hovedpersoner er de 4 venner Malcolm. J.B.,  Jude og Willem, der som ganske unge møder hinanden.
Vi følger dem gennem de næste 30 år, deres venskab er omdrejningspunktet.
Jude er bogens absolutte hovedperson. Han har ingen forældre og er hemmelighedsfuld omkring sin barndom og opvækst.
Langsomt forstår man hvorfor – og hvorfor, Jude er en nedbrudt person.
Jeg kan ikke referere handlingen uden at spolere det for kommende læsere.
Desværre.
Kun fortælle, at den handler om venskab, kærlighed (ikke så meget den romantiske mellem 2 personer, som kærligheden til familie og venner), længsel og behov for at høre til og være elsket og ønsket. Og om New York, kunst, teater og videnskab.
Bogen er så grum og smuk, rørende og oprørende, at jeg flere gange under læsningen måtte lægge den fra mig.
Jeg kunne simpelthen ikke læse videre. Nogengange fordi jeg græd, andre gange fordi jeg måtte fordøje, hvad jeg havde læst.
Lørdag eftermiddag lukkede jeg bogen, de 800 sider var læst.
Men bogen sidder stadig i mig.
Nu er det mandag eftermiddag, og jeg sidder her og har virkelig svært ved at beskrive, hvilken enorm læseoplevelse jeg havde. Jeg har grædt, smilet, sukket, holdt vejret og krummet tæer gennem 800 sider. Det er fandeme længe siden, en bog har berørt mig så dybt.
Jeg har kun én ting mere at sige: LÆS DEN for pokker – og giv den til alle, der ikke bliver skræmt af en 800 siders roman.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.