Det er den næstsidste weekend i november. Det er søndag eftermiddag, det er bælgravende mørkt udenfor og det blæser. Jeg sidder indenfor, i mit lille, lejede hus langt ude på landet. Brændeovnen varmer og jeg hører lydbog (Hjorth & Rosenfeldts “En højere retfærdighed”).

Jeg har virkelig nydt ikke at skulle noget. Torsdag fik bilen vinterdæk på i Næstved, jeg købte stort ind af garn hos “Spinderokken”  og spiste aftensmad hos et vennepar. Kørte hjem i mørke, mens jeg hørte lydbog og spejdede efter rådyr.

Fredag eftermiddag måtte jeg forbi en anden garn/strikkebutik for at købe de pinde, jeg troede at jeg havde derhjemme. Heldigvis havde jeg hørt om “Min lille strikkebutik” , så jeg skulle ikke køre så langt. Det var en fin lille butik, der kommer jeg helt sikkert igen. Spiste knækbrød med ost til aftensmad, begyndte på “Bodilsblade” fra den smukke bog “Egostrik” og gik ret tidligt i seng.

Lørdag gik jeg i haven. Jeg havde bestilt blomsterløg hos Den Engelske Gartner, dem hentede jeg hos den lokale købmand. Hjemme diskuterede jeg ivrigt med mig selv: Skulle jeg lægge løgene i jorden eller i krukker? Jeg er lidt af en rastløs sjæl og har efterhånden boet et utal af steder – og har efterladt uhyggeligt mange blomsterløg og planter i mine fraflyttede haver.

Jeg er ikke faldet helt til her. Jeg savner at have en udsigt. Selv om jeg bor på landet, bor jeg i en lille landsby, hvor husene ligger tæt. Jeg kan se hække (mine egne) og en irriterende genbos hus (og han kan se ind og gennem mit, når jeg ikke har rullet gardinerne ned). Jeg vil så gerne se marker. Skov. Vand. Det kan jeg, hvis jeg går et par hundrede meter – men efter  jeg er blevet til et menneske uden hund, kommer jeg ikke så meget ud.

Men huset i sig selv er fint nok. Lille, med stue og køkken i ét, badeværelse med badekar og et soveværelse. Jeg har ikke brug for mere – haven er ikke særlig stor men der er gode æbletræer, en milliard buske, som jeg har klippet kraftigt i, og et ramponeret drivhus. En eller anden har engang kørt ind i det med en havetraktor, så nogle af ruderne er smadrede og hjørnerne skæve. Jeg har lappet det  og dyrkede vildt mange tomater der alligevel. Huslejen er rimelig.

Jeg prøver virkelig at slå rødder. Jeg bliver snart 50 år (!!) og er SÅ træt af at flytte rundt. Det er bare lidt svært at lave om på sig selv. Så det endte med at jeg gik på kompromis med mig: nogle løg kom direkte i jorden, andre kom i krukker. Gik langs vandet og ind gennem skoven, til min tidliger nabo, der igen havde modtaget en bog til mig. Atter lovede jeg mig selv at gå den smuke tur hver dag…

Jeg læser Lars Keplers nye “Lazarus” , den er så uhyggelig,at jeg kun tør læse i den når det er lyst!

Jeg strikkede lidt mere og tog et dejligt varmt karbad, med stearinlys og lydbog. Ved siden af, naturligvis.

I dag har jeg været i pyjamas hele dagen. Vasket tøj og kun været ude for at hænge op og tage ned. Lavet aftensmad, lynstegt spidskål og en bøf. Jeg blev træt af ostemadderne, som jeg ellers har levet af hele weekenden.

Det er fandeme længe siden, jeg ikke har skullet noget en hel weekend. Det har været dejligt. Jeg kigger med vilje ikke over mod spisebordet, hvor der er en kedelig tendens til at der samler sig store nullermænd. De kan sagtens ligge der et par dage til.

Har du slappet af i weekenden?