Skilt over tøjbutik i Berlin

Tekstet for svagtseende: “Please don’t cry personality crisis don’t stop”

Det er da humor – troede ikke tyskerne gjorde det i den slags?

Sidste torsdag kl. meget tidligt blev jeg kørt af dejlig mand til lufthavnen. 

Jeg skulle til Berlin med min gode, gamle veninde.

Havde ligesom ikke været der siden dengang, der stod en ordentlig fed mur midt i det hele, og jeg nær aldrig var kommet ud af Øst- Berlin, fordi jeg havde et temmelig avanceret NATO stempel i mit pas.

Da vi først havde checket ind og vadet et par kilometer til Easy Jets gate, var vi forbavsende hurtigt i Berlin. 

Blå himmel og solskin. 

Og Ordnung muss sein, så der kom selvfølgelig nærmest straks et tog og kørte os til byen.

Jeg er dybt taknemmelig for Birgittes veludviklede sans for korthåndtering. Hun førte os sikkert gennem Berlin, lige til vi forlod byen igen søndag morgen. 

Hun kunne ikke forklare mig, hvordan det hver gang lykkedes hende at holde kortet rigtigt- og vide hvilken vej vi skulle gå.

Vores hotel lå lige ved Kurfürstendamm og en station, jeg allerede har glemt navnet på. Vi kylede bagagen ind på værelserne og begav os ud i byen. Hvor vi vandrede rundt til kl. sent og så en masse. Og kom til at købe lidt forskelligt.

Og jeg, der så sjældent drikker øl, fik da bællet nogle stykker – og man kan også få ganske glimrende mojitos.

Berlin er en virkelig fed by. Jeg har ellers altid været inkarneret London fan – men er nu villig til at lade Berlin komme ind på en delt førsteplads.

Folk er helt vildt rare og venlige. Og der er rent og pænt (ok bemærkning for en hundredeårig). 

Chokolade og coca cola koster nada.

Vi var på museer, så Emil Nolde – jeg investerede i en smuk plakat, der kom ukrøllet hjem. “

History of Berlin” var fantastisk!

Arkitekturen interessant, mest er jeg selv mest til alle de gamle byninger – men kunne godt se det fine i noget af alt det nye.

Vi var så selvfølgelig også alt det, man skal se. 

Checkpoint Charlie, Rigsdagen, Brandenburger Tor osv. osv.

Og jeg blev sgu lidt mærkelig indeni ved tanken om alle de frygtelige ting, der er foregået. 

Når man går på samme gade, hvor Hitler for mange år siden rablede sin sindssyge af sig, hvor de mest horrible scener har udspillet sig, er det svært ikke at blive lidt bevæget/trykket i maven. Men det var ikke alvor og tung, grim historie det hele.

Vi blev lokket ind i en Max Factor butik og fik lagt gratis makeup af en bøsset ung tysker. 

Sjovt, som man også kan se ud.

Den sidste aften var vi fuldstændig smadrede. Endte med at tage en bus op ad Kurfürstendamm ved 20 tiden, hvor vi sad og gloede apatisk ud ad vinduerne, spejdende efter et sted at spise. 

Vi endte langt ude, hoppede af og tog bussen den anden vej.

Og så endte vi på en græsk restaurant. Der var proppet med mennesker. Glade mennesker og travle tjenere, så der gik vi ind. Bestilte to gange forret, og da vi så samtidig bestilte 2 gange Moussaka og tjeneren så undrende ud og spurgte “more??” burde vi måske lige have tænkt os lidt om. 

For efter forretterne var vi mætte. Og de der tjenere kom hele tiden hen og hældte Ouzo op til os. Og som den høflige pige der ikke kan sige nej, drak jeg da det hele. Veninden mente så ikke, at jeg behøvede at hælde alt indholdet ned på én gang…

Og så fik jeg en beundrer. En Richard Gere look-alike. 

Nydelig herre i jakkesæt og læsebrille på næsetippen.

Vildt mærkeligt, som han sad og gloede. Det plejer at være min smukke, blonde veninde de glor på, de dér mænd.

Men måske var det fordi jeg var så glad og halvfuld (sad jo og fortalte veninden om ham den dejlige – håber ikke der var andre danskere indenfor hørevidde?!). Som der står i Bibelen: “Til den der har skal mere gives”?

Vi måtte opgive at spise al Moussakaen. 

Min portion var på samme størrelse som en fuldvoksen rockers dagsration:

Men sjovt var det. Og vi tog mætte og halvfulde bussen hjem til hotellet, hvor vi vaklede udmattede i seng.

Vi havde en masse fede oplevelser. Det eneste minus var, at ham der den dejlige ikke var med.

Men til gengæld var det så skønt, at han hentede mig i lufthavnen, da jeg træt og fattig vendte hjem igen.