der ikke har set – eller skal se – Melodi Grand Prix?
Jeg kan i al fald godt lige få den fornemmelse, når jeg besøger Facebook. Nå men jeg gider ikke. Det var kun sjovt dengang jeg var barn (i 1970érne). Der sad vi alle ovre hos nogle af mine forældres venner i parcelhuskvarteret. Linet op i 3-2-1 sofasættet med stemmesedler, slik og citronvand.
Det var tider.

Jeg er stadig arbejdsløs. Eller ledig, som det hedder i pjecen fra jobcenteret.
Og egentlig gør det mig ikke så meget. Jeg synes bare det er lidt anstrengende, hele tiden at kigge efter job alle mulige steder på nettet, i aviserne og på de mails jeg får fra diverse jobagenter, som rammer fuldstændig forkert. Nej, jeg har ikke lyst til at arbejde med telesalg og sælge aviser.
Eller være hardvaresælger for et IT firma. Eller kontorchef i forsvarsministeriet.
Faktisk har jeg noget af en “hvad skal jeg være når jeg bliver stor” krise.
Jeg ANER ikke, hvad jeg virkelig har lyst til. Noget med bøger naturligvis.
Helst.
Eller hvad? Joeh…
Jeg har været hos en jobcoach (formidlet af jobcenteret) og det var en overraskende positiv oplevelse.
Jeg var i strålende humør hele vejen hjem.
Jeg ævlede løs til manden, som ind i mellem var så heldig at få indført et par spørgsmål.
Og han synes, mit “kodeord” er frihed. Og at jeg skulle være noget andet end boghandler…
Jeg skal derop igen næste uge, og det glæder jeg mig til. Det er meningen, at vi i fællesskab skal kort/klarlægge, hvilke kompetencer, kvalifikationer og interesser jeg har – og så finde ud af, hvilken vej jeg skal gå.