Jeg er alene med hunden på Bornholm, hvor jeg skal bo den næste måneds tid.

Vi ankom i vores lille tætpakkede grønne bil tirsdag aften. 

Onsdag aften var vi en tur på Balka strand, hvor Nanna straks ved ankomsten lagde den absolut største bæ set til dato. 

Gudskelov er jeg typen, der aldrig går udenfor en dør uden hundeposer. Eller bog. Så den blev hurtigt fjernet, og ingen kunne se mine solbrunrøde kinder rødme.

At hun så tror, hun er en hanhund og valgte at pisse territorium af på samtlige sandslotte og forhøjninger, er en anden sag. Børn/andre mennesker havde heldigvis forladt bygningerne.

Nanna og jeg på Balka strand

Jeg har (som resten af Danmark) haft det så varmt i dag. Ville ikke tage hunden med nogen steder, synes det var synd hun skulle køre i den varme bil. Så hun var ikke med her til aften, da jeg kørte til Nexø, hvor jeg i Netto købte en af de der færdige salater med kylling (og klamme kartofler), fortsatte til Balka strand, hvor jeg satte mig og spiste min mad mutters alene, mens jeg betragtede vandet og nød det lune, fine sand mellem tæerne.

Mærkeligt at være så langt fra alle, jeg kender. Mærkeligt ikke lige at smutte forbi til en kop kaffe.

Men til gengæld har jeg læst en hel bog i dag: Linda Castillos “Meldt savnet”. Den var GOD!

Det er også mærkeligt at have hjemve, når man ikke har noget hjem?

Men det er en helt anden historie…