Trods kvalme og ondt i maven (ikke fremkaldt af angst for tilintetgørelse, men ganske normalt for mig en gang om måneden)  tillader jeg mig at være optimistisk – jeg tror ikke helt på, at jorden går under her kl. 12.12 – eller senere i dag for den sags skyld.

Måske er det alligevel på tide at se lidt tilbage – fik jeg ligesom brugt mit liv på det, jeg allerhelst ville?

Næh og joh.

Både og.

Jeg er taknemmelig for at jeg har min datter, min kæreste, min hund og min næsten-min-hest. 

Et dejligt sted at bo. En mor og far og en bror, som hjælper og støtter mig. En del rigtig gode veninder.

Men jeg har ikke danset nok. Ikke grinet nok. Ikke fjollet nok.

Jeg ejer absolut intet af værdi, hverken hus eller bil. Jeg har studiegæld og bankgæld. Jeg er p.t. sygemeldt fra det job, jeg er opsagt fra.

Til gengæld har jeg i de sidste mange år arbejdet med det, jeg brænder allermest for : Bøger.

Jeg har været boghandler i Næstved, Allerød og Farum. Arbejdet på et forlag. Kørt som repræsentant for diverse forlag på Sjælland, Bornholm og småøerne. Og efter nytår – hvis jorden ikke går under, bliver jeg boghandler igen.

Nu er der ifølge radioavisen 20 sekunder tilbage…. venter i spænding..

Yeah, jeg lever stadig. Og det ser ud til, at jorden ikke gik under denne gang.

Så… tak for kærlighed, dyr, barn og nyt job.

Jeg lover at løsne lidt op, grine, danse og fjolle noget mere.

Tak!