Rigtig glædelig jul til dig og dine.
Jeg  håber du må få en dejlig aften, uden for mange klumper i sovsen, so to speak.
Det er jo nok ikke lige alle, der får den juleaften de ønsker sig.
Der er krig og hjemløse og fattige. Og syge, triste og ensomme.
Og dem, der må tilbringe julen med den svigerfamilie, de ikke er så begejstrede for. Eller endnu værre: Har dem på besøg hele julen.
Eller må sidde helt alene.
Jeg hørte i radioen forleden, at mange hospitaler har flere socialt udsatte liggende over i julen. Helt bevidst lader de dem blive, så de ikke skal være alene. Det er da juleånd og næstekærlighed i disse sparetider!
Nedslidte husmødre, der har gjort julen til et showroom for deres kunnen. Drysset en masse glimmer på – så man ikke ser det under neden.
Der er nyskilte og forladte. Dem der bare skal have julen overstået, så de med bedre samvittighed kan forlade manden /konen og ungerne.
Dem der i aften sidder og tænker: Hvad fanden laver jeg her?
Der er uindfriede forventninger – men da heldigvis også det modsatte.
Brændte ænder og brændte mandler.
Og så er der alle os, som har hele og halve familier.
Mine forældre er stadig sammen efter 44 år her 2. juledag. De kommer. Min lillebror kommer, hans kæreste bliver på Bornholm, hvor hun skal fejre jul med sine forældre, hvoraf den ene bor i Grønland.
Så kommer mine kusiner. Den ene med sin datter, den anden alene.
Så er der mig og datteren og hunden. Vi kommer ikke. Vi bor her. Vi er her i forvejen. Men endnu en amputeret familie.
Overvejer nogle gange at stikke af fra det hele, rejse til et eller andet eksotisk sted og holde jul.
Men det kommer jeg nok aldrig til.
For selv om jeg lige nu sidder i morgenkåbe iført dræberånde og morgenhår, med et hus der både roder og er beskidt, et upyntet (men dog hentet!) juletræ, en gryde med (betonlignende) risengrød på køl i haven – må opbløde den med flødeskummet – en datter der har sovet hos kæresten og for pokker da snart må komme hjem og hjælpe lidt til, ja så…
Ja så kan jeg jo alligevel godt lide det her jul.
Jeg ved, træet bliver flot. Ris ala manden bliver god. Maden smager godt (min søde far kommer med ænderne stegt og sovsen lavet) vi hygger os, kan ikke spise halvdelen af den (hjemmelavede!) konfekt.
For et par år siden indførte vi pakkeleg. Det er højdepunktet. Og takket være den, får jeg måske også et par gaver.
Da de andre foreslog, at vi i år droppede gaverne vi voksne i mellem, var jeg desværre for meget kylling til at skrige NEEEEEEJ! Sagde bare (meget voksent), at det kunne vi godt. Men jeg får da én, ved jeg. Datteren har købt til mig.
Må indrømme jeg stadig er en sucker for gaver. Kan bare ikke lide at få dem. For hvis jeg får noget, jeg ikke kan lide, kan jeg ikke finde ud af det der “en grimasse der kan passe”.
Faktisk ville jeg helst pakke op alene på toilettet. Så kunne jeg øve mig foran spejlet, og lægge ansigtet i de rette folder, inden jeg kom ud.
Men ok – der kommer mere. Om 6 dage har jeg fødselsdag.
Og NU må jeg hellere komme i gang!

Kan I nu alle have en rar og fredelig og hyggelig, dejlig aften.
Glædelig jul!
Og her er lige lidt at smile ad – hvis man altså kan lide hunde: