Boganmeldelse: “Jordemoderen fra Hope River” af Patricia Harman

Forlaget Rosinante & CO

Jeg var nærmest tabt fra omverdenen under læsningen – som desværre gik alt for hurtigt.

Hovedpersonen er Patience Murphy, en ung jordemoder i slut-tyvernes USA. 

Bogen starter dagen efter Sorte Tirsdag, som var den dag, Børsen i New York krakkede og USAs årelange økonomiske depression begyndte.

Patience (som i virkeligheden slet ikke hedder Patience) har haft et hårdt liv. Alle hun har elsket er døde og hun bor alene på en lille gård – meget atypisk for den tids kvinder – med sine to hunde og en ko.
Selv om landet er i krise fødes der børn, og ofte er der brug for hendes hjælp til fødsler. Desværre er klienterne ofte ikke i stand til at betale hende, men nogen gange er hun heldig at få en pose kul, en høne og endda et par dollars.
Bitsy er en ung, sort pige som mister sit job. Hun flytter ind hos Patience, men det er ikke alle, der kan acceptere at de to bor sammen som ligeværdige; at Bitsy ikke er tjenestepige for Patience.
Vi møder KKK, minearbejdere under kummerlige forhold, strejker, fødsel og død. Og lidt kærlighed.
Hører om forholdet mellem sorte og hvide – et stykke af Amerikas historie fortalt, så man føler man er der selv.

Jeg var helt vild med bogen – ja det er jeg sådan set stadig. Den bedste bog, jeg længe har læst.
Sproget er let og flydende, personerne nærmest spillevende og selv beskrivelser af vejr og natur er dejlige.
Den lægger sig godt i maven.
Har du læst “Niceville”, vil du helt sikkert også elske denne.
Romanen får min allervarmeste anbefalinger, og har du tænkt dig kun at købe én roman på denne side af sommer – så køb denne.